Café Ludwig in Museum i Köln har et valgsprog:
”LIVET ER EN FEST”…
Et valgsprog jeg tager til mig her i september:
Vi er på vej på Interrail gennem Tyskland med sejlture på Rhinen og Mosel. Pers fødselsdagsgave er en togrejse gennem den smukke Rhindal med et smut ned ad Mosel og videre til oplevelser i München og sluttelig et besøg i Luthers by Wittenberg.
SØNDAG 4.9. I KÖLN
Vores togrejser sydpå starter altid i Fredericia med det obligatoriske skift i Hamburg.
Som den net nørd jeg er så jeg at min yndlingsviolinist Anne-Sophie Mutter skulle give koncert i Köln den 4.9., hvor vi jo skulle overnatte, så med hjælp af Ulrich fra togrejse.dk fik jeg vores billetter ændret, så vi kunne nå frem til aftenens Ludwig van Beethoven Violinkoncert i D-dur op. 61.
Det betød en afgang fra Fredericia to timer før oprindeligt planlagt: kl. 06:45 så vi kunne ankomme til Köln kl. 16:00 – tid nok til at indlogere os på ”HOTEL DREI KRONEN”, der ligger tæt ved Köln Hauptbahnhof.
Aftenens koncert i Kölner Philharmonie blev en mega stor oplevelse: Pittsburgh Symfoniorkester med 102 medlemmer var rejst over Atlanten med deres østrigske chefdirigent Manfred Honeck for at bringe Beethovens eneste violinkoncert til Köln med vor tids mest berømte violinist Anne-Sophie Mutter. Hvor heldig kan man være, at det lige faldt sammen med vores besøg i Köln?
MUSEUM LUDWIG
Har du hang til kunstmuseer er Museum Ludwig – Kölns museum for moderne kunst – et besøg værd med et udstillingsareal på 8000 m², beliggende i samme bygning som symfoniorkesteret.
Museet rummer både moderne kunst og en stor samling af værker fra tysk ekspressionisme, russisk avantgarde, popkunst, abstrakt kunst og surrealisme. Nok et besøg værd.
For at fordøje al den kunst gik vi på “Ludwig im Museum” – en smuk restaurant og café beliggende over Museet – og med mad og vin i gastronomi-klasse (også priserne).
KÖLN MANDAG 5.9.
Hver gang vi er i Köln besøger vi Kölns smukke domkirke – påbegyndt for mere end 750 år siden –og nu på listen over Verdens Kulturarv, på grund af dens smukke gotiske arkitektur.
Efter besøg i Domkirken var det tid til at gå en lille tur langs Rhinen og derefter indtage vore to yndlingssteder i Köln.
Træskulpturer i Kölner Dom og en glad Per på vej til dagens Flamkuchen
Først et besøg i Brauhaus zum Prinzen, der har de dejligste Flamkuchen – som fik følgeskab med den dejlige Kölner øl ”Kölsch”.
Med maven fyldt vart det tid til at indtage den sjove Papa Joe´s Biersalon Klimperkasten – et mekka for nostalgi, fyldt med gamle malerier, et selvspillende klaver og et selvspillende 2-mandsorkester.
Så hyggeligt her – og deres drinks er fortræffelige…
Her sidder Lorelei og synger sin traurige sang
KOBLENZ TIRSDAG 06.09.
PERS FØDSELSDAG
Afgang Köln kl. 09:32
Ankomst Koblenz kl. 10:42
Jeg skyndte mig med bagagen fra toget hen til den dejlige Hotel Kleiner Riesen, da Per er dårligt gående, han sad derfor på en bænk på banegården, klar til dagens tog og sejltur oplevelser.
Endnu en senior-maraton dag: 8.800 skridt og tog fra Köln til Traben-Trabach og derefter 4 timers dejlig sejltur på Mosel…
Så 1 km travetur til toget hjem til hotellet i Koblenz…
Dagen i dag bød på 4 timers sejltur på Rhinen… Med besøg hos Lorelei:
Ich weiß nicht, was soll es bedeuten
Dass ich so traurig bin
Ein Märchen aus uralten Zeiten
Das kommt mir nicht aus dem Sinn…
NEJ vi er ikke travrige – men fyldt med glæde over alle de dejlige oplevelser vi har.
Så smukt med alle de gamle borge
Så smukt med alle de gamle borge, vinmarkerne og de små landsbyer – der var de fleste steder vand nok, men andre steder skulle kaptajnen holde tungen lige i munden og holde sig indenfor grønne og røde bøjer.
Aftenen rundedes af med en super dejlig middag på Pegelhaus – en meget spændende restaurant, bygget omkring 1609 som en Rhinkran, men nu en smuk restaurant liggende lige ved Rhinen…
Der var også tid til at opleve en dagstur på Mosel…. Ikke så smuk som Rhinen…..
Den smukke gamle by Heidelberg
KOBLENZ ONSDAG 07.09.
I dag var det tid til en sejltur på Rhinen fra Koblenz til Rüdesheim og retur – så spændende at se ruten 2 gange…
Afgang Koblenz kl. 09:00
Ankomst Rüdesheim kl. 15:15
Afgang Rüdesheim kl. 16:15
Ankomst Koblenz kl. 20:00
HEIDELBERG TORSDAG 08.09
”Ich hab mein Herz in Heidelberg verloren”
Dagen startede med en spændende togtur langs Rhinen fra Koblenz til Heidelberg, så vi fik sagt farvel til den smukke Lorelei bronzefigur, som så ud til at fryse i den milde regn.
Vi boede på Hotel 4 Jahreszeiten lige ned til floden Neckar.
Heidelberg er kendt for sit universitet, som blev grundlagt i 1386 – og dermed Tysklands ældste.
Vi nød at slentre gennem den smukke by og til stor glæde for Britt var der 1/2 times Beethoven koncert i Heiliges Christ Kirche…. Surt show for Per med høreapparat, så han gik på rov i en butik med sten og mineraler .
Zum Roten Oxen
Det var lykkedes os at få plads på Heidelbergs 300 år gamle restaurant
‘Zum Roten Ochsen’…. Internettets velsignelse – lave reservationer undervejs……
Skønne egnsretter og perlende Mosel hvidvin.
Ny rekord: 9.049 skridt i dag.
Der Blaue Reiters malerier
MÜNCHEN FREDAG 09.09.
Afgang Heidelberg kl. 09:47
Ankomst München kl. 13:16
Temaet for vores fredag i München var et besøg på Museet Lenbechhaus, der rummer den største samling af kunstnergruppen Der Blaue Reiters malerier og skulpturer… Det var en stor oplevelse for os der elsker Der Blaue Reiter.
Vejen til München var temmelig problematisk:
Vores tog fra Heidelberg til Stuttgart var aflyst, så der stod vi med fine pladsbilletter til de to tog, vi skulle med fra Heidelberg til München…
I hurtig trav op fra Platform 8 og prøve at finde andre tog…
Nye pladsbilletter, som var helt til grin for der sad et ældre ægtepar på ‘vores’ pladser – de havde pladsbilletter til samme 2 pladser…
Nå heldigvis er jeg god til at lave problemer om til udfordringer, så efter liden søgning fandt vi to pladser, som dog fra Mannheim var reserverede…
Surt show – ny søgning efter ledige pladser. Det lykkedes og det lykkedes også at overtale Per til at tage en taxa til Hotel Deutsche Teater.
Vi nåede ikke at få frokost – men tog værelset i brug og derefter hurtigt med en ny taxa til Lenbechhaus….
Den udstilling var alle problemer værd, så vi købte en ”Der Blaue Reiter” bog på 3 kg…..
Besøg på Alte Pinaktotek og Moderne Pinaktotek
Domkirken er et must at opleve i München –- vist verdens største korsfæstede Kristus svævende over os…. Bare vi ikke bliver alt for katolske… nød det brusende orgel og præstens gode ord med på vejen.
Efter en super god middag med et stort krus Münchener øl er vi nu på vej i seng med en god bog…
Endnu en dejlig dag….
MÜNCHEN LØRDAG 10.09.
Vi stod op til regn i stride strømme, så frem med paraplyen og få receptionisten til at ringe efter en taxa til Alte Pinaktotek – et mega stort museum med en overvældende samling af malerier af Rubens, Brügel, Van Gogh, Goya, Dürer, Bosch, Cranach og mange flere – det var som at få sin børnelærdom repeteret.
Derefter gik turen til Moderne Pinaktotek – det var en rodet, skuffende omgang – også mega stort, så vi koncentrerede os om 4 af de 40 sale…
Fødselaren Per
Al den kunst fortjente en dejlig frokost og jeg havde været heldig at få reserveret et bord på den kendte Café Lutipold – et spændene miljø med super mad og München øl.
Efter en kop cappuccino og en lækker hindbærtærte var vi klar til at udforske Mineralogisk Museum, hvor Per holdt foredrag for mig om alle de spændende mineraler og månesten.
Optakt til Oktober Festival
Vi fik undervejs optakten til årets Oktober Festival – flere gader var spærret af og fyldt med øltelte, små spisesteder, musik og glade mennesker.
Barokkoncert i Hofkapelle
Endnu en gang stod Himlens porte på vid gab og vi lignede to druknede mus, før vi fik prajet en taxa, der førte os til aftenens højdepunkt:
Koncert i Hofkapelle.
En smuk oplevelse ned 4 klassiske musikere på barokinstrumenter.
Dagens 4. taxa bragte os hjem, hvor vi spiste det i en tyrkisk ‘døgner’ indkøbte brød, ost, yoghurt, sardiner, abrikosmarmelade, en banan og et æble.
Per sover nu efter en dag spækket med eventyr – og med en SKRIDTTÆLLER PÅ 11.377 SKRIDT.
Maleri af Martin Luther og De 95 Teser
WITTENBERG SØNDAG 11.09.
Afrejse München Hbf kl. 09:55
Ankomst Wittenbeg kl. 13:46
“Hier stehe ich – ich kann nicht anders”.
Amen….
LUTHER ORD I WORMS 1521
Den sidste oplevelse på vores tyske Interrail tur skulle være et besøg i Wittenberg for at opleve den berømte maler Cranach den ældre’ hus, se Slotskirken med Luthers 95 teser på kirkedøren og besøge Luther Haus i det tidligere kloster…
Men min grundig forberedte plan gik i vasken:
Toget fra München var 40 min. forsinket, så vi nåede ikke toget i Erfurt og kom to timer for sent til Wittenberg –
Så ærgerligt, der var kun tid til at besøge Cranach Haus – meget spændende, men kun få af hans malerier…
Derefter hen og se Slotskirken: en imponerende kirke, desværre lukket pga. at vi kom så sent, men de 95 Teser så vi da….
Kisten med 5 låse, der blev brugt til afladspenge
FARVEL WITTENBERG MANDAG DEN 12.09.
Afgang Wittenberg kl. 10:48
Ankomst Fredericia kl. 18:14
Et kig på Internettet viste at Luther Haus åbnede kl. 09.00, så her til morgen hurtig morgenmad, stoppe alt ned i kufferten, efterlade Per på værelset med en god bog, ringe efter en taxa og så afsted til Luther Haus…
Det var en kæmpe oplevelse at se hans prædikestol, se de oversatte bibler og fotos af ham og hans kone, der var en bortløben nonne, med hvem han fik 6 børn…..
…… gid alle katolske præster kunne gøre som Luther: gifte sig og få en børneflok, så de små messedrenge ikke mere forulempes…
Alle de Cranach billeder jeg savnede i Cranach Haus fandt jeg i overmål her…
Det var underligt at se den kiste med 5 låse, der blev brugt til afladspenge.
Luther sagde at paven burde bruge sin egen mega store formue til at bygge Peterskirken – ikke stjæle penge fra folket ved at sælge dem afladsbreve der lovede dem syndsforladelse og frihed fra Skærsilden…..
Jeg så også trykkemaskinen, som han flittigt brugte til bøger, salmer og til at trykke Biblen, som han oversatte til tysk, og som Cranach rigt illustrerede…
En tankevækkende stund – var vi alle katolikker i Danmark, hvis ikke Luther havde levet???
Så var tiden gået – taxaen ventede og straks kørte jeg til hotellet og hentede Per, før turen gik til Wittenberg Hbf.
Nu sidder vi her hjemme i ”Solbakken” efter en togtur på knap 7½ time – glade for at være hjemme – men også utrolig glade for disse 9 dage spækket med gode, spændende og sjove oplevelser.