Nattoget mellem Narvik og Stockholm har i årevis været en perle for svenske tog, og har været benyttet både af de lokale og af utallige turister til Lapland. Det er slut nu, hvor svenske Trafikverket har indstillet det lange vognløb. Dette er beretningen om en vinterrejse hjem fra Narvik med slutdestination København. En rejse, som skulle komme til at vare betydeligt længere, end vi havde regnet med.
Toget med en sovevogn, to liggevogne og tre siddevogne (inklusive en café) afgik fra Narvik en time for sent. Heldigvis er der et opvarmet venterum i den karrygule banegård. Vi ventede på at det arme personale, der skulle klargøre nattoget blev færdige ombord.
De starter med at fylde frisk vand på vognene. Rengøringen af siddevognene består af støvsugning og håndtering af affald – og en hurtig klud. Sove- og liggevogne er lidt mere besværlige. For her skal sengetøjet ud, der skal støvsuges og tømmes affald, så skal nyt linned ombord. I sovevognen skal betræk på dyner og hovedpuder. Og der skal fordeles drikkevand i kupeerne. Og passagererne skulle selvfølgelig ikke ud i vognene og forstyrre den hektiske procedure.
Mens klargøringen fandt sted kunne man trække frisk luft med at trave frem og tilbage på den snedækkede perron. Og fx få dette blik ud mod Ofotfjorden i det sidste dagslys kl. ca. 15.45.
Ophold i Kiruna
På den midlertidige station i Kiruna kunne passagererne følge med i at lokomotivet, en ældre Rc6 skulle løbe om, fordi Kiruna banegård er en sækbanegård med et perronspor. Det var streng frost denne aften og den fugtighed, der er i den tørre luft har en tendens til at sætte sig som rim på køreledningen. Så når toget kører, så udsender strømaftageren på lokomotivet ved kontakt med køreledningen et hav af mindre, grønlige gnister. Det ser voldsomt ud, men den elektriske kontakt er nu ikke så ringe, og strømtabet er minimalt. Især kommer der gnister, hvis køreledningen ikke for nylig er blevet “skrabet” ren af et andet lokomotiv.
Opholder man sig i forreste eller anden vogn efter lokomotivet i mørket, så optræder dette spøgelsesagtige lys totalt magisk. Men det fungerer sådan set meget godt, for man kan jo på denne utilsigtede facon få lidt af landskabet at se i vintermørket – også når der ikke er månelys.
Nordlys kunne også ses fra perronen i Kiruna under det korte ophold.
Nordlys
Passagererne i sove- og liggevognene havde allerede inden Kiruna kunne slukke lyset i nordvendt retning og se nordlyset bugte sig over himlen.
Nordlys kræver at der er aktivitet på solen, så elektrisk ladede partikler sendes ned til Jorden. Men det er selvsagt ikke nok. Der skal også være helt skyfrit og frit udsyn op og mod nord. Og helt mørkt, hvilket ofte ikke er tilfældet, især hvis der er spildlys fra dumme lamper eller fra hele byer. Fuldmånen kan også være en drabelig modstander.
Efter afgang fra Kiruna var der kø foran madudsalget af varme og kolde retter og drikkevarer i café-vognen. Vognen var efter skifte af retning i Kiruna nu kommet forrest lige efter lokomotivet.
På et sidespor blev nordlyset rigtig magisk. Privat foto fra anden togrejsende.
På et sidespor i Håmpjåkk
Efter cirka en times kørsel – tid nok til at få stillet den værste sult og tørst i café-vognen – kørte toget ind på et sidespor i Håmpjåkk, som ikke er en station men altså intet andet end et sidespor i den store vinterskov. Vi skulle møde et tog med jernmalm fra Gällivare til Narvik. Nogle passagerer var ikke færdige og nød fortsat middag og kaffe. Så slukkede personalet lyset i vognen, og vi opdagede, at det var fordi vi så kunne nyde et fantastisk nordlys gennem de vestvendte vinduer. Klokken var da kvart over otte.
Det var virkelig en fantastisk oplevelse fra togets vinduer at se det farvede lys bevæge sig hen over himlen med grantræerne i forgrunden. Når foto blev så flot, som det blev, skyldtes det lang lukkertid på mobiltelefonens kamera, der var sat direkte op ad vinduet; og lyset fra korridor i nabovognen gav lidt lys til træerne.
Beklager, den er helt gal
Det blev derefter meddelt, at der var problemer med lokomotivets bremsesystem. Vi havde jo en ældre SJ Rc6 1330 fra 1983 foran. Vi kom ingen steder. Mange af os listede i seng og ventede i vandret position på, hvad der skulle ske med toget og vores fortsatte færd.
Klokken 22 fik vi at vide, at vi ikke kunne komme længere end til minebyen Gällivare, lidt længere mod syd. Lokomotivet kunne ikke repareres på stedet, men det havde fået lov til langsomt at trække toget til Gällivare. Vi skulle forberede os på at forlade toget, og nogle passagerer (til de kortere destinationer) ville få tilbudt bustransport, mens resten af os ville få en hotelovernatning.
I bidende kulde travede alle passagerer med rygsække og trillekufferter langs toget og hen mod stationsbygningen og til venstre.
Kan de virkelig styre dette?
Klokken 22.30 ankom vi, og det var sandelig heldigt, at der var et hotel lige overfor stationen, Grand Hotel Lapland, som kunne huse os. Temperaturen udendørs var nu krøbet ned til minus 28 grader.
En meget effektiv procedure fulgte på hotellet, og efter en halv time var hotellobbyen tom – og vi lå i vores senge.
Byrundturen, nogle af os tog, passerede jernbanen lige syd for stationen. Jernbanen er, som man kan se, blot enkeltsporet.
Godstog nordpå glider langs med den smukke gamle Gällivare station. Foto fra broen over skinnerne.
Gratis hotel og 200 svenske til måltid
Operatøren SJ var jo ansvarlig for vores ophold og videre transport. Det viste sig for de fleste at kunne blive et ophold, der var sjovt og aftaler derhjemme kunne blive skubbet eller aflyst.
Efter en god morgenbuffet så var vi en flok, der gik en tur i det flotte vejr denne søndag. Butikkerne var lukket, men byen og landskabet var meget fint alligevel og egnede sig til en rundtur i den knirkende frostsne. Vi var jo stadig nord for polarcirklen.
I Gällivare er der om vinteren ikke så mange godstog. For malmtogene fra de store jernminer har om vinteren alle snuden nordpå mod den isfri udskibningshavn i Narvik. Men vi var så heldige at opleve det daglige godstog passere med varer til Narvik. Toget er afgået fra Oslo aftenen før og forsyner det nordlige Norge med friskvarer. På returløbet er køle- og frysevognene fyldt med fisk – nogle skal så langt sydpå som til Italien.
De fleste passagerer havde på forhånd fået allokeret nye pladser i toget til Stockholm. Vores rejsegruppe måtte imidlertid på stedet forhandle sig til de bedst mulige pladser i en liggevogn. Der var nemlig ikke ledige pladser i sovevognene.
Så gik turen hjemad
Hjemturen fandt sted næste dag med bus fra stationen kl. 14.45. Det blev med bus til Boden, for det lille lokaltog, der ellers kom forbi til Boden og Luleå havde ikke pladser nok til alle os, der var strandet i Gällivare.
Vi fik tildelt ledige senge i det første nattog, som var toget fra Luleå fire timer før næste nattog fra Narvik. Vi skulle rejse fra Boden til Stockholm. Fra Boden var der spisevogn på toget, så hermed kunne vi spise aftensmad med stil på toget. Min rejsegruppe blev hermed forsinket 22 timer til København. Udover et måltid fra SJ, blev vi ikke kompenseret for forsinkelsen i timer, da vi brugte Interrail-pas.
Men skidt med det, den samlede oplevelser var super-fin. Vi fik jo forlænget en dejlig tur i det fantastiske nord med nogle uforglemmelige oplevelser.
>> Læs om tog til Sverige generelt og om de nye, forringede togforbindelser til Lapland fra 13.4. 2026