Med dagtog til og fra Tjekkiet
Rejs langs Elben i dagslys
Nyd den gode udsigt langs floden Elben, evt. fra togets resturantvogn med god mad og drikke.
Et togløb kører i denne periode via omkørslen mellem Hamborg og Berlin, og derfor tager turen ikke 11 timer men 13 timer.
Det togløb, der i perioden 1.5. – 13.6. kører til Prag følger denne køreplan: København H 8:22 → Hamburg-Altona 12:47 → Prag 21:25
Det togløb, der i perioden 1.5. – 13.6. kører fra Prag til København følger denne køreplan: Prag 06:31 → Hamburg-Altona 14:56 → København 19:38
Fra 14. juni 2026 kører der to direkte tog mellem København og Prag via Berlin. Så vil der blive kørt ad den nye bane mellem Hamborg og Berlin. Turen fra ende til anden vil tage 11 timer.
Det bliver fra København 6.22 og 10.22. Og retur kommer disse direkte tog til København 17.38 og 21.38.
Togene vil blive kørt med fine, nye tjekkiske Comfortjet vogne og medfører spisevogn. Mellem Hamborg og København erstatter toget de tilsvarende EC-afgange. Indtil det tjekkiske lokomotiv kan køre på nyt signalsystem i Danmark, så kører toget undervejs kort ind til Hamborg Altona for at få dansk lokomotiv på.
Sådan henter du information og køber din billet til denne forbindelse
- En standart billet er fin, hvis du blot skal tur-retur til fx Prag. Tjek ved dit køb også hos CD, – se app nedenfor. De kan meget vel vise sig at være billigere end DSB og DB.
- Interrail kort: Skal du rejse videre rundt i Europa KAN et Interrail kort måske være en fordel – primært hvis din rejse går gennem Tyskland og Østrig. Skal du blot rejse videre rundt i Tjekkiet eller andre centraleuropæiske lande, er billetterne typisk så billige at et Interrail kort ikke kan betale sig.
Læs mere: Interrail kort, variationer og priser
Søg hele din rejse samlet – også du hvis ikke skal ende i Prag, men fx i en mindre by i Tjekkiet. I flere tilfælde koster det ikke ekstra at bestille billetten helt til din destination, hvis du blot gør det fra starten af.
Du kan både søge på dsb.dk/udland – bahn.de og cd.cz/en
Selvom togene er de samme så svinger prisen en del afhængig af hvor du køber. Som udgangspunkt har DSB og DB de samme priser (men ikke de samme betingelser fra ændringer), men om de er dyre eller billigere end CD afhænger af den enkelte afgang – så du er nød til at tjekke begge steder for at få den bedste pris.
Overvej 1. klasse. Er du ude i god tid kan du ofte få billetter på 1. klasse til en god pris – vær dog opmærksom på hvad forskellen er: I Danmark får du gratis kaffe/the samt enten morgenmad eller lidt sødt og adgang til dagens aviser. I Tyskland er der ingen gratis ting på 1. klasse, og i Tjekkiet får du typisk 0,5 L vand på flaske. Med de billige 1. klasses billetter har du ikke adgang til DB Loungen i Hamborg. I toget mellem Hamborg og Prag er 1. klasse i en åben vogn med sæderne opstillet 2+1 (som vi kender fra danske IC3 tog), mens 2. klasse typisk er i 6 personers kupeer. Rejser I en mindre gruppe sammen vil I måske hellere rejse i kupe…
- tjekket om du hellere skal bruge Interrail,
- er sikker på at ombookings / tilbagebetalings vilkårene er sammenlignelige
- og har husket at inkludere pladsbilletter i det tilbud, du har fundet.
- Så køber du dine billetter.
At rejse rundt i Tjekkiet
Tjekkiet er et både nemt og billigt land at rejse rundt i. Der er flere operatører på skinnerne, og en del billetter gælder kun til den operatør hvor den er købt, men der findes også den såkaldt OneTicket der gælder hos alle operatører – misser du en forbindelse med en sådan billet, kan du altså tage næste tog, selvom det køres af en anden operatør.
Lyder der forvirrende så hold dig i første omgang til det statslige České dráhy – og brug evt. deres rigtige gode app. Appen hedder Můj vlak (tjekkisk for “mit tog”), og kan hentes her til Android og her til iPhone. App’en har nogle glimrende egenskaber og viser info og sælger billetter til alle mulige tog, men pas på, tjek med andre udbyderes priser.
Af andre operatører kan nævnes RegioJet og LEO Express
RegioJet har ruter til Brno samt Český Krumlov, og internationale ruter til bl.a. Budapest og Wien. LEO Expresse har ruter til bl.a. Krakow via Olomouc og Ostrava, samt direkte til Kosice i Slovakiet.
CD har om sommeren en billet der giver fri rejse på hele deres rutenet – du kan finde mere information om den, samt købe den på CD hjemmeside (direkte link til 2024 udgaven)
Andre destinationer i Tjekkiet
Brno, Tjekkiets næststørste by er et spændende sted til et par dage – den ligger ca. 2,5 med tog fra Prag. Både CD og RegioJet har tog til Brno mange gange dagligt.
Český Krumlov, flot middelalder og renæssance by, opført på UNESCOs liste over verdenskulturarv. Togturen tager ca. 2,5 time fra Prag, med en enkelt skift.
Karlštejn, en hyggelig by ikke langt fra Prag. Byen har et af Tjekkiets flotteste slotte, og ligger i smuk natur. Vil du gerne opleve Prag, men ønsker at bo et mere roligt sted, er Karlštejn er oplagt valg, da det kun ligger 40 min fra Prags Hovedbanegård. Det koster ikke ekstra at købe billet hertil, hvis den købes direkte hos CD.
Kutná Hora, by med gammel sølvmine, og også den verdensberømte knogle-kirke (UNESCO). Blot 50 minutter fra Prag.
Olomouc, byen med det største historiske centrum efter Prag. Ca. 2,5 time med tog fra Prag.
Generelt
Skulle de ovenstående anbefalinger ikke have ført til en togrejse efter dit hoved, så kan du opsøge personlig hjælp hos salgsbureauer på telefon eller e-mail.
> Se her





