Skip to content
Kan du ikke selv finde vej i junglen til din drømmerejse med tog? Så er der dygtige folk, der kan hjælpe.
Foto: Poul Kattler

Få hjælp til at lave din togrejse til udlandet

Vi har håbet at vi med denne hjemmeside har kunnet give dig mulighed for selv at arrangere din rejse med tog til udlandet. Men det er ikke altid så let. Og det er helt i orden at vælge at bede om hjælp. Her viser vi hvad du kan gøre.

Der er hjælp at hente

Nu har du måske hentet inspiration fra denne hjemmeside. Du véd mere om, hvor du skal hen med tog. Du har prøvet at selvbetjene dig til information om rejsen og køb af billetter. Men det blev alligevel for svært. Så giv ikke op. Der er hjælp at hente hos gode gamle salgsmedarbejdere. Herunder følger et par råd, når du tager fat i de betjente kontorer.

Disse salgskontorer betjener også grupperejser.

På travle stationer gælder det om at have styr på sin gruppe. Man skal lære at tælle og give klare beskeder!

  • Være godt forberedt, ha’ skrevet ned hvad du ønsker
  • Regne med at få et produkt præsenteret, som du skal tage stilling til med det samme
  • Ligesom ved on-line køb være klar til at bestemme, om rejsen skal være fuld eller delvis refundérbar eller ikke-refundérbar (men billigst)
  • Være parat til at betale med kreditkort
  • Via telefonsalg være parat til at betale porto for de fysiske billetter

Hos DSB Udland kan man hente hjælp hos DSB Salg & Service på hovedbanegården i Aarhus, København eller Odense eller ring 70 13 14 18 i god tid inden afrejse. DSB Grupperejser, se her.

Deutsche Bahn +45 33 36 06 60 er der salgsmedarbejdere, der taler dansk og engelsk.

Togrejse.dk siger: “Passagerer som foretrækker personlig betjening, er hjertelig velkommen til at henvende sig til vores rejserådgivere som sidder klar til at finde din ideelle rute gennem Europa”.

Pakkerejser

Der er også rejsebureauer, der sælger pakkerejser med togrejser. Dvs. at du køber hotelovernatninger og togrejse samtidig. Pakkerejser giver ekstra sikkerhed for de rejsende. Ikke kun mod konkurser, men typisk også en nød-telefon, der betyder at du kan ringe hjem og bede om hjælp fx til alternative rejseruter, hvis noget er gået galt undervejs.

Det gør en række danske bureauer. Se oversigten!

Fra togrejse.dk’s hjemmeside.

Et mini-portræt:

Togrejse.dk – et rejserådgivningsfirma

Vi tillader os at give lidt ekstra kommentarer til det ene bureau, der er nævnt ovenfor.

Det starter med Ulrich Albrechtsen, der har dybe rødder i togbranchen gennem 24 år. Han startede som ung på Nørreport DSB Rejsebureau. Ulrich bor nu i det jyske, på stationen i Thisted, og udover at vide alt om togbilletter og muligheder på banenettet, varetager Ulrich system-vedligeholdelse og kontakter med de statslige og private operatører, samt deres samarbejdspartnere, pt. 54 rejsebureauer.

Ulrichs mål var at togrejse.dk skulle blive Danmarks bedste billetkontor til togrejser i ind- og udland. Det er lykkes. Togrejse.dk er “Licenced Agency” for SNCF, SJ og DB, det betyder, at de har udvidede beføjelser i forhold til et rejsebureau og har direkte adgang til deres salgssystemer og må agere på vegne af dem.

De kan som minimum lave det samme, som du kan se på nettet, men har en produktliste og et kendskab, således at det kan hænde, at du får en billigere billet hos dem. Togrejse.dk samarbejder med en lang række selskaber for at gøre den sammenhængende rejse så behagelig og billig som mulig. De kan sælge billetter til ALLE destinationer i Europa.

Et klik i menuen ”Køreplaner” bringer dig til ”Køreplaner og Brochurer”. Her finder du et udvalg af deres køreplaner med tog ud i Europa. Disse køreplaner har vi fået lov til at lade os inspirere af på denne hjemmeside.

Denne artikel er skrevet af redaktionen, typisk vil den være en bearbejdet udgave af noget, vi har fået lov til at bruge fra udlandet, eller bearbejdet fra interviews fx med DSB.

    Ja jeg er et menneske:

    Back To Top