I første omgang gjaldt det om at komme fra Italien til Spanien. Her viste det sig smartest at tage tog til Roms havn Civitaveccia og herfra med færge til Barcelona. Jeg tog afsted fra Fidenza den 8. oktober. Der var togskifte i Pisa og god tid til at cykle en tur ned til det skæve tårn, så allerede her en fordel at have cykel med.
Havneområdet i Civitaveccia var ikke så cykelvenligt, men det lykkedes at komme ombord på det kæmpestore skib som den eneste cyklist. Man skulle bruge passager adgangen, og jeg var eneste cyklist og i øvrigt var cyklen gratis at medtage.
Pause i Taragona.
Barcelona – Valencia
Næste aften ankom jeg til Barcelona, og jeg cyklede ud mellem lastbilerne i mørket og fandt frem til min overnatning hos warm shower host. Næste dag cyklede jeg ned til stationen Sants for at finde ud af hvordan, jeg kunne komme til Valencia med tog medbringende cykel. Det er kun regionale tog, som kan medbringe cykler, og der er få afgange.
Desuden viste det sig, at der var sporarbejde og ekspeditionen vidste ikke om togbussen ville medtage cykler, så der var lidt stress på rejsen fra starten. Der var ikke nogen særlig god plads til cyklen og godt nok gik det ok at få cyklen med togbussen takket være, at jeg taler spansk. Men togbussen nåede ikke den videre forbindelse i Taragona, så jeg cyklede en tur ud langs stranden og tog en lille svømmetur i Middelhavet, før jeg kunne komme videre.
Toget kørte kun til Tortosa, hvor der så var yderligere et par timer til næste afgang. Her mødte jeg en rygsækrejsende Frieda. Vi tog på café sammen, og jeg passede på hendes store rygsæk, mens hun gik på opdagelse i den lille by.
I Valencia skulle jeg mødes med en gammel ven Juan og meningen var at vi skulle tage lokaltog op til Jerica, men toget blev yderligere forsinket, og det var ikke muligt at nå sidste tog videre, men vi fandt en løsning ved at mødes i Sagunto og køre derop i bil.
Gudskelov og tak for betjente billetsalg, når jeg var lidt uforberedt på udfordringerne med cykel OG interrail i Spanien og Frankrig.
EuroVelo 8 og lokaltog
Efter et par fine cykeldage på banestien Via Verde de los Ojos Negros cyklede jeg ned til Valencia. Det sidste stykke fra Sagunto fulgte jeg den europæiske cykelrute EuroVelo 8, som delvis benytter mindre veje, hvor bilerne ikke må køre mere end 30 km/t.
Efter overnatning i Valencia, cyklede jeg videre på denne rute til Gandia 79 km syd for Valencia. På vejen tilbage brugte jeg på delstrækning lokalt tog, hvor det fungerede fint med cykelmedtagning.
Cykelruten inde i land var ofte med meget fin belægning og afmærkning. Men tit også lidt kedelig.
Svært at komme nordpå fra Barcelona
Den næste cykel-tog rejse fra Valencia til Barcelona var som turen modsatte vej ramt af sporarbejde, og der er kun ét tog om dagen, der medtager cykler. Desuden skal man stå i kø et stykke tid på stationen i Valencia for at købe billet, herunder cykelbillet. Til gengæld er stationen en arkitektonisk perle, og man kan sidde på en café og vente på at ens nummer nærmer sig. Det regionale tog kom godt nok afsted hen på eftermiddagen, men stort stress for alle med togbusser og ved skift fra togbus til tog, kørte toget for næsen af os, så vi måtte tage et langsommere tog. Det blev sen ankomst til Barcelona, hvor alle hostels og hoteller var optaget. Fandt til sidst et meget dyrt hotel på Ramplazen.
Næste dag blev ret stressende, men endte godt. Der var ikke tog til Frankrig fra Estacion Franca, som jeg troede, og i øvrigt fik jeg at vide, at man kun kunne købe billetter til Frankrig på nettet og det viste sig, da jeg nåede frem til Estacion Sants, at det kunne man så ikke, når man ville bruge interrail som rejsehjemmel. På stationen blev jeg sendt rundt fra den ene luge til den anden og var ved at blive noget desperat. Til sidst købte jeg i en automat billet til grænsebyen mellem Spanien og Frankrig Cerbere uden vist egentlig at have en cykelbillet.
Meget stemningsfuldt om aftenen i Cerbere hvor jeg også var indlogeret med havudsigt.
Grænsebyen Cerbere
I toget sad jeg ved siden af Anna fra Figueres og havde en fin snak om alt muligt. Hun prøvede også via sin PC at hjælpe mig med at bestille billet videre til Paris, men det var ikke muligt, når man ville bruge interrail. Ved ankomst til den lille station i Cerbere, gik jeg så hen til billetlugen, hvor en ældre dame sad og kedede sig. Hun hjalp med noget besvær og efter noget tid med pladsbilletter og cykelbillet til afgang næste morgen meget tidligt og med togskift i Narbonne og Toulouse.
Billetdamen mente ikke der var nogen hoteller i byen, der var åbne på denne årstid, men jeg cyklede ned i byen, der lå smukt ved en lille bugt og fandt Hotel Central, som nærmest var et hostel. Det var dejligt at nyde aftenen ved den lille bugt og have ordnet den videre rejse til Paris næste dag.
Det er meget almindeligt at cykler skal hænges op i togene. Bagagen skal selvfølgelig af, og det kræver lidt fysik at få cyklen på plads oppe under loftet.
Med tog i Frankrig
Toget afgik næste morgen efter planen og togskiftene lykkedes også trods nogle forsinkelser. På stationerne var der livlig musik i form af et klaver, der var opstillet med tilknyttede højtalere, hvor musikalske passagerer kunne spille og synge.
Ankomst til Paris i voldsom regn, stod i læ et stykke tid, men måtte ud for at finde hotel. Som i Barcelona blev det dyrt, da ingen warm shower værter gad at svare mig. Næste dag cyklede jeg rundt og studerede den nye cykelinfrastruktur, som Paris er blevet begavet med.
På Gare du Nord købte jeg billet og cykelbillet til Lille via Amiens og efter frokost oppe på Mont Martre, stod jeg på toget. Den sidste del var et meget gammelt tog, hvor man ikke måtte benytte toilettet på stationerne!
Cykelgade i Gent. Gent er i det hele taget en by, der har gjort meget for aktiv og kollektiv transport.
På cykel gennem Belgien og hjemad med tog
Fra Lille cyklede jeg via Gent til Antwerpen – et par hundrede km på 2 dage. Inden overnatning i Antwerpen, cyklede jeg ned til centralstationen og fik sat en medarbejder på arbejde med at lave pladsreservation til mig og cyklen mod København næste morgen meget tidligt. Manden mente at det nok skulle gå, så jeg kunne være hjemme næste dag, dog var han lidt usikker på cykelmedtagning mellem Hamburg og København, men solgte mig dog en cykelbillet dertil!
God cykelvogn i tysk regionaltog.
Smidt af EC-toget i Slesvig. Men der var dog regionaltog og danske tog videre, der kunne medtage cykler.
Det gik heller ikke så nemt. Toget fra Antwerpen til Amsterdam kørte kun til Rotterdam. Jeg fik dog kastet mig på et overfyldt tog der og nåede den videre forbindelse i Amsterdam. Men her gik toget så i stå for at vente på en togfører, så jeg ikke nåede forbindelsen i Osnabrück. Men via snak med et par tyske piger fra Kiel, der havde løbet maraton i Amsterdam, kom jeg med deres tog til Hamburg.
Cykelvognen i det tyske tog var meget komfortabel med mange cykelpladser, og de var nummererede svarende til ens cykelbillet. Dog passede det så ikke, da jeg måtte tage et andet tog, men der var heldigvis plads nok.
Toget fra Hamburg var EuroCity, som ikke da jeg skulle med kunne medtage cykler. Men jeg havde jo en cykelbillet, så jeg steg på og satte cyklen på kørestolsplads. Men blev smidt af toget på Slesvig station, men var dog så kommet ret langt. Videre med lokaltog til Flensburg og derfra til Padborg, hvor jeg måtte overnatte for så at tage tog hjem til København næste morgen. Alt i alt en interessant rejse, men det burde være lettere at få cyklen med toget.