Med dagtog til og fra Belgien
Oplev turen ned gennem Tyskland og Belgien i dagslys
Det kan lade sig gøre at køre i dagtimerne fra Danmark til Belgien. Eller man kan vælge nattoget den ene vej og en tur i dagslys den anden vej. Kører man i dagtimerne, så nyd udsigterne, og brug tiden derudover til noget rart: At være sammen, læse en bog, ordne kontorarbejdet på den bærbare.
Forbindelserne i denne plan er hyppige, så skulle det glippe et enkelt sted, så vil der typisk være andre muligheder. Du finder dog en rejseplan hvor du kan nå hele vejen på en dag, men lige nedenfor den er et alternativ med en overnatning undervejs. En helt anden mulighed er, at tage nattoget hele vejen. Det finder du et afsnit om længere nede.
Sådan henter du information og køber din billet til denne forbindelse
- En standard billet er fin, hvis du blot skal tur-retur til fx Bruxelles. bahn.de vil ofte have bielletter med gode rabatter.
- Deutschlandticket: Har du tiden, så kan dette abonnement være en ide. Det kan bringe dig fra den danske grænse og til den belgiske grænse, samt retur, for €49. Men gælder ikke på IC, ICE, EC og Eurostar tog.
- Interrail kort: Skal du rejse videre end netop Bruxelles eller Liège-Guillemins kan det være en fordel at købe for eksempel et 4-dages Interrail kort, og hermed også have adgang til videre transport til hele Belgien (eller alle mulige andre steder i nærheden). Læs mere: Interrail kort, variationer og priser
Dette kan du gøre ved at åbne to ekstra faneblade i din browser med hhv:
- dsb.dk/udland
- bahn.de eller via deres App “DB Navigator”
- tjekket om du hellere skal bruge Interrail,
- er sikker på at ombookings / tilbagebetalings vilkårene er sammenlignelige
- og har husket at inkludere eventuelle pladsbilletter i det tilbud, du har fundet.
- Så køber du dine billetter.
Man kan bide sin dagsrejse gennem Tyskland op ved at tage en eller flere overnatninger undervejs. Det kan være både praktisk og give nye oplevelser man måske ikke ville have fået med.
I forslagene ovenfor har jeg inkluderet Münster og Osnabrück som forslag til overnatning, men der passeres flere andre spændende byer, man kunne vælge at gøre stop i. Selv har jeg faktisk haft gjort det i Bremen, trods det egentlig er ret tæt på den danske grænse. Men charmen og historien lokkede.
Vær opmærksom på tiden du ankommer til Bruxelles, hvis du skal videre ud i Belgien. Der vil typisk være færre afgange om aftenen. Flere destinationer kan også nås med togskifte i Liège-Guillemins.
Med nattog mod og fra Belgien
Ved at bruge natten som rejsetid opleves den samlede rejsetid med tog kortere, og du kan være fremme tidligere på dagen. Belgien er desværre ikke en oplagt mulighed endnu, men du kan dog drage nytte af nattog til Hamborg (Der er et nattog fra f.eks. Berlin, men så begynder det blive lidt omstændigt hvis du rejser direkte fra Danmark):
- Til Hamborg med et nattog,
- Være tidligt i Hamborg, få en god morgenmad og stadig komme tidligt afsted mod Bruxelles.
- Ankomme tidligere på døgnet i Bruxelles.
Sådan henter du information og køber din billet til denne forbindelse
- En standard billet er fin, hvis du blot skal tur-retur til fx Bruxelles.
- Interrail kort: Skal du rejse videre end netop Bruxelles, eller Liège-Guillemins kan det være en fordel at købe for eksempel et 4-dages Interrail kort, og hermed også have adgang til videre transport til hele Belgien (eller alle mulige andre steder i nærheden). Læs mere: Interrail kort, variationer og priser.
- Åbn hjemmesiden www.snalltaget.se og find din rejse til og fra Hamborg.
Overvejer du Interrail, så vælger du på skærm to i bookingprocessen at krydse af ved “I have an Interrail or Eurail Pass”. Bemærk du kun kan vælge dette hvis du har valgt enkeltbillet.
Giv dig god tid på hjemmesiden og få overblik over de muligheder, der er ved din rejse.
Dette kan du med fordel gøre SAMTIDIG på:
- bahn.de
Sørg for at få inkl. pladsreservationer.
- Tjekket om du hellere skal bruge Interrail, og det gør du ved at åbne et andet faneblad hos snalltaget.se og se efter hvad sengepladserne vil koste, hvis du har Interrail kortet.
- OG har kigget efter tilgængelige tog fra Belgien til/fra Hamborg og er sikker på at ombookings / tilbagebetalings vilkårene er sammenlignelige og har husket at inkludere pladsbilletter i det tilbud, du har fundet.
- OG har set hvad evt. tilslutningsbilletter koster i Belgien.
- Når du således kender køreplan og pris for alle ben af din rejse, og ved om du vil benytte Interrail kort eller ej. Så køber du dine billetter.
At rejse rundt i Belgien
Belgien har nogle ganske favorable billetpriser du ofte vil kunne benytte dig af, måske ikke mindst med lidt planlægning og ekstra favorabelt med SNCB appen installeret på din smartphone.
Belgien har en række særlige tilbud man kan benytte sig af. Jeg vil forsøge at lave et nogenlunde overskueligt overblik over dem man kan benytte sig af:
- Unge under 26 år: For €7,50 kan du rejse mellem til og fra hvilken som helst station i Belgien (Bruxelles Lufthavn har et særligt tillæg til ALLE billetter) på anden klasse. Du kan endda købe et tillæg, hvis du vil rejse på første klasse. Du kan endda købe et ti-turs kort, der gælder i et år, som bringer prisen per rejse ned på €6,00 (hvis du køber i appen).
- Unge under 26 år, i en skoleferie: I de belgiske skoleferier bliver det endnu bedre. Der kan du købe en billet til ubegrænset antal rejser med statsbanerne, SNCB, i hele Belgien for €18,00 for en uge, eller €35 for en måned i sommerferien. De belgiske skoleferier er som følger:
Sommerferie: 29/6-2024 til 1/9-2024 (begge dage inklusive)
Efterårsferie: 19/10-2024 til 3/11-2024 (begge dage inklusive)
Juleferie: 21/12-2024 til 5/1-2024 (begge dage inklusive) - Unge fra 18 til 26 år i sommerferien: Youth Holidays Combi – for €59 kan du frit køre med bus, tog, sporvogne og undergrundsbane i hele Belgien i en hel måned, på anden klasse.
- Over 26 men under 66: Du kan købe et ti-turs billet til rejse til og fra hvilken som helst station i Belgien, der bringer prisen per rejse ned på €9,90 uanset afstand. To eller flere kan deles og f.eks. bruge to “klip” for en rejse sammen.
Rejsen du tur/retur mellem to destinationer i weekenden, fra fredag kl. 19 og til og med søndag. Så får man 50% rabat på billetten i både første og anden klasse.
Rejser du fra f.eks. Bruxelles til et museum, udstilling eller attraktion (ved at benytte en særlig kode du får når du forudkøber billet til attraktionen) kan du købe returbilletter med 50% alle dage (i hverdagene må rejsen dog tidligst påbegyndes kl. 9.00). De fleste af de deltagende attraktioner kan du se her: Discovery Ticket. - 66 og over: Du kan køber en Senior Ticket, der koster €8,30 (€17.50 i første klasse) og gælder en returrejse til og fra hvilken som helst station i Belgien, på hverdage efter kl. 9.00, i weekender og på helligdage gælder de hele døgnet.
Så med tungen lige i munden kan man altså ret nemt spare gode penge på togrejserne i Belgien. Et godt tip er, at downloade SNCB appen på din smartphone og opsætte en konto i denne.
De Belgiske statsbaner sælger ikke pladsbilletter til egne tog, med mindre man bestiller og køber en gruppebillet.
Internationale tog har typisk andre regler, men det fremgår når du ser dem i din rejseplan, typisk angivet med R.
Se lidt rart for øjnene i nedenstående oversigt med fotos fra Belgien
Banegårde på turen
- Sådan fungerer Bruxelles Midi/Zuid.