Skip to content
To FLIRT togsæt side om side i Bergen.
Foto: Wikipedia Commons

Norske VY vil køre tog direkte fra Malmø til Oslo hver dag sommeren 2026

I perioden 27. juni til 9. august 2026 vil der køre to afgange i hver retning mellem Oslo og Malmø. Det drejer sig om afgange, der hidtil er kørt fra Oslo til Göteborg med VY’s grønne regional-togsæt. Disse afgange bliver igen forlænget og kører med meget få stop gennem Sverige.

Udover i sommerperioden vil VY køre sydpå fra Oslo i alle weekender; fredag og lørdage sydpå og nordpå lørdage og søndage, samt i påsken, om sommeren og mellem jul og nytår.

Togene køres som to daglige forlængelser af dagens afgange mellem Oslo og Gøteborg. Afgang fra Oslo S kl. 08:14 (ank. Malmø 14.25) og kl. 16:15 (ank. Malmø 22.23) og fra Malmø kl. 07:19 (ank. Oslo 13.45) og 15:34 (ank. Oslo 21.44).

Rejsetiden mellom Oslo S og Malmø bliver således på ca. 6 timer og 10 minutter. Med et skifte på ca. 20 minutter i Malmø, er det muligt at komme til/fra København på ca. 7 timer.

Et VY togsæt af typen FLIRT gemmer sig lidt bag ved et tog med lokomotiv og IC-vogne i Bergen.

Togsættene, der vil køre, er Stadlers FLIRT 75 tog, som er meget udbredt i Norge.

VY-togene har to kaffeautomater og en snack automat (også med kolde drikkevarer). Der er som i alle norske tog god mulighed for at sætte bagagen, inkl. hvis du rejser med ski.

Sæderne findes i flere opstillinger, så man kan finde en opstilling af sæder, der passer.

Men man kan ikke sige at disse togsæt byder på intercity komfort. Der er ret hårde sæder, der bedst egner sig for køretider under et par timer. Men i mangel af bedre material, så går det an.

>>  Se presseomtalen i august 2025, hvor VY annoncerer forlængelse af sommertogene

>> Se køreplanen sommer 2026

Fra et dansk perspektiv vil et direkte tog fra København til Oslo være sagen. Og gerne med en højere passager komfort end de norske FLIRT togsæt. Det kan nye, danske EC-togstammer byde på.

Samtidig med den positive udmelding om flere tog direkte mellem Oslo og Malmø melder VY ud, at de i samarbejde med DSB ønsker at køre direkte mellem Oslo og København, en nærmere udmelding vil komme i andet kvartal 2026.

Det vil komme til at foregå med Norsk lokomotiv og nye danske EC-vogne (Talgo). Hvilket lokomotiv, der skal trække over Øresund, er uvist. Der kan blive tale om tre daglige afgange. Det er også muligt at en af disse afgange forlænges til Hamborg som et af de danske EC-tog.

Om disse direkte tog kommer til at køre i 2027 eller først i 2028 er således ikke sikkert i skrivende stund (februar 2026).

Poul Kattler
Nattogsaktivist og forperson for Rådet for Bæredygtig Trafik

    Ja jeg er et menneske:

    Back To Top