Generelt for tog i Sverige
I Sverige er der “Resrobot” til at hjælpe med at finde togene. For der er flere tog-selskaber, der kører. De deler ikke hinandens køreplaner, har ikke billetsamarbejde, og billetter sælges som hovedregel til et bestemt tog, som du har valgt. Mod en merpris kan din billet dog blive mulig at ændre eller den kan tilbagebetales. Man kan desværre ikke regne med at den dominerende hjemmeside sj.se giver information om alle tog, der kører. SJ’s App giver dog mere information end hjemmesiden!
De forskellige tog-selskaber betyder også, at der er højest forskellige typer tog med forskellig komfort, pris og rejsetid. Fra København/Malmø dominerer SJ og Snälltåget med tog fra både København og Malmö (lige nu dog kun Snälltåget direkte fra København).
Tog lægges måske ind i de synlige køreplaner, men billetter frigives typisk ikke til salg, hvis din rejse er mere end tre måneder fremme i tiden. SJ frigiver endda deres billetter i “blokke”. Tog kan også gøres usynlige i en periode, hvor der trues med sporarbejde. Så kan du prøve senere og se, om toget alligevel tilbydes.
De regionale transportselskaber (län) sælger også billetter på egne platforme. De omfatter både tog og bus, og hér er billetten ikke bundet op på bestemte afgange. For at få en første idé om de regionale transportselskabers tog og busser, så er sj.se et meget godt sted at kigge efter hvilke muligheder for tog og bus dine geografiske ønsker omfatter.
Du kan altså blive nødt til at sammensætte din rejse med flere billetter. Det er irriterende. Men det kan lade sig gøre. Vær især opmærksom på at have nok skiftetid mellem “de store tog”. Mere end en times skiftetid må tilrådes både i Göteborg og i Stockholm.
Med nattog i Sverige langt nordpå
Der er store afstande i Sverige. Ved at bruge natten som rejsetid opleves den samlede rejsetid med tog meget kortere. Man kan fordele rejsen
- Med dagtog til Göteborg eller Stockholm.
- Bruge nattoget som hotelseng og være klar på feriedestinationer i Lapland eller Jämtland næste morgen. Der kører i store dele af året nattog til Åre, både fra Malmö (Snälltåget) og Göteborg (SJ).
- Kombinere med ophold andre steder i det dejlige land.
- Endelig er der nattog mellem Malmö og Stockholm, SJ kører seks nætter om ugen, Snälltåget tre gange om ugen (men kun liggevogne).
Sådan henter du information og køber din billet til rejser, der omfatter nattog
En almindelig billet er en mulighed, du bør undersøge, hvis du blot skal tur-retur til fx Åre, Luleå eller Kiruna.
For rejser til Norrland / Lapland så book hos vy.se, for de kan sælge en sammenhængende billet. Med en sammenhængende billet bliver du i tilfælde af forsinkelser automatisk om-booket (hvis du har oprettet en personlig profil ved købet). VY behøver dog ikke at vise dig alle mulige forbindelser.
Interrail kort: Skal du rejse rundt i Sverige kan det være en fordel at købe et 4-dages Interrail kort (eller kort med længere gyldighed), og hermed også have adgang til videre transport til hele Sverige (eller også til Norge – Trondhjem/Narvik). Alle togselskaber accepterer Interrail kortet og sælger pladsbilletter, når du først har købt Interrail kortet. Du kan gøre dette selvbetjent på deres hjemmesider og Apps.
- Har du tjekket om du hellere skal bruge Interrail?
- OG har du fundet alle ben af din rejse, både hvad angår tidsplaner og billetpriser, i fald de købes ben for ben?
- Er der et ben af rejsen, som først frigives til salg senere? Sæt en alarm i din kalender, så du får husket at købe det sidste til din rejse.
- Prioriteten bør være: Vigtigst med nattoget. Dernæst de andre dele af rejsen.
Så pas lidt på! For det sker ikke så sjældent at X2000 aflyses fra København til Malmø. Og det er surt at opdage det for sent. Så kom ikke i sidste øjeblik, og tjek hjemmefra på Banedanmarks App “Mit Tog” om det nu også kører helt fra København i dag. Kører det IKKE, så hopper du på det første Øresundstog. Din billet gælder i så fald. Der er ikke pladsreservationer over Øresund til Malmø. Så afgår X2000 oppe fra selve banegårdshallen i Malmø, så op ad rulletrapperne, til venstre og kig op: Tjek afgangstavlen for spornummer.
Skal du skifte på din rejse sydpå fra Stockholm til København, kan være en fordel at skifte i Lund. Måske kan du endda nå et Øresundstog tidligere. For i Lund kommer de sydgående tog ind på samme spor 2, og du kan først og fremmest undgå at skulle gå langt i Malmø fra banegårdshallen ned til den underjordiske del af banegården, hvor Øresundstogene afgår fra.
VY har meldt ud, at de ikke ønsker at forlænge kontrakten med den svenske stat om trafikken til Luleå og Kiruna-Narvik efter køreplansskiftet i december 2024.
Vogne og lokomotiver er ejet af staten (Trafikverket) og der er fundet en løsning, så SJ kører togene “på regning” til Trafikverket. SJ kan tilføje deres præg til servicen.
Det bliver også SJ der får til opgave at køre regionaltrafikken mellem Luleå og Narvik, således at der er to (koordinerede) tog med lokomotiv og konventionelle vogne året rundt.
Med dagtog til og fra Stockholm og Göteborg
Med tog til Stockholm og Göteborg
Det er let at komme fra Danmark til Sverige med tog. Fra København kører der i dagtimerne tog hver time til både Stockholm og Göteborg. Og sågar nattog til Stockholm fra Malmö.
Sådan henter du information og køber din billet til rejser om dagen i Sverige
En almindelig billet er en mulighed, du bør undersøge, hvis du blot skal tur-retur til fx Göteborg eller Stockholm.
Interrail kort: Skal du rejse rundt i Sverige kan det være en fordel at købe et 4-dages Interrail kort (eller kort med længere gyldighed), og hermed også have adgang til videre transport til hele Sverige (eller også til Norge – Trondhjem/Narvik). Alle togselskaber accepterer Interrail kortet og sælger pladsbilletter, når du først har købt Interrail kortet. Du kan gøre dette selvbetjent på deres hjemmesider og Apps.
I Sverige skal man på de lange skinner have pladsbilletter i togene. Har du købt en almindelig billet, så er pladsbillet og selve billetten en integreret helhed.
Men bruger du Interrail, så har du brug for at vide, hvordan du tilkøber dig pladsbilletter. Se på her på hjemmesiden hvordan du gør det.
- Har du tjekket om du hellere skal bruge Interrail?
- OG har du fundet alle ben af din rejse, både hvad angår tidsplaner og billetpriser, i fald de købes ben for ben?
- Er der et ben af rejsen, som først frigives til salg senere? Sæt en alarm i din kalender, så du får husket at købe det sidste til din rejse.
- Prioriteten bør være: Vigtigst med toget, der kører den længste del af rejsen. Dernæst de andre dele af rejsen.
Ikke så aktuelt for tiden, for SJ sender ikke tog til København for tiden. Men mon ikke X2000 kommer til København snart?
Så pas lidt på! For det sker ikke så sjældent at X2000 aflyses fra København til Malmø. Og det er surt at opdage det for sent. Så kom ikke i sidste øjeblik, og tjek hjemmefra på Banedanmarks App “Mit Tog” om det nu også kører helt fra København i dag. Kører det IKKE, så hopper du på det første Øresundstog. Din billet gælder i så fald. Der er ikke pladsreservationer over Øresund til Malmø. Så afgår X2000 oppe fra selve banegårdshallen i Malmø, så op ad rulletrapperne, til venstre og kig op: Tjek afgangstavlen for spornummer.
Skal du skifte på din rejse sydpå fra Stockholm til København, kan være en fordel at skifte i Lund. Måske kan du endda nå et Øresundstog tidligere. For i Lund kommer de sydgående tog ind på samme spor 2, og du kan først og fremmest undgå at skulle gå langt i Malmø fra banegårdshallen ned til den underjordiske del af banegården, hvor Øresundstogene afgår fra.
Sverige er ikke et let land at køre i tog med sin cykel. Den store operatør SJ tillader fx ikke cykler. Men det er ikke umuligt. Se mulighederne hér.
Sverige – et land i midten af Norden
Sverige ligger helt centralt for en større rundrejse i Norden med tog. Så er det rart at vide, hvor grænsestationerne befinder sig:
- Finland 1: Natfærge mellem Stockholm og Helsinki.
- Finland 2: Nord om den Botniske Bugt via Haparanda.
- Norge 1: Den direkte rute fra Göteborg til Oslo med grænseovergang i Kornsjö (toget holder ikke!)
- Norge 2: Ruten mellem Oslo og Stockholm, kaldet Kongsvinger banen.
- Norge 3: Fra Jämtland i Sverige (Åre) til Trondhjem. Grænseovergang i Storlien.
- Norge 4: Fra svensk Lapland til Narvik (og evt. herfra med bus til Tromsø eller Bodø/Fauske)
Rejs rundt i Sverige
Sverige er heldigvis ikke et dyrt land at rejse rundt i med tog
Har du i forvejen valgt at bruge Interrail kort, så er det selvfølgelig let. Men uden Interrail går det også fint, så længe du er parat til at bruge regionernes (län) forskellige Apps til at finde og købe billetter ude omkring i det store land. Der er også billetautomater at benytte.
Sverige har et omfattende net af regionale baner, der sammen med busser kan føre dig en masse steder hen.
Fælles billetter mellem SJ og de regionale selskaber er kendt under Resplus, og organisationen Samtrafiken forsøger at forbedre information og samararbejde mellem operatørerne og bedre gennemskuelighed for passagererne.
Til alle langdistance tog i Sverige kræves der pladsbillet.
Billetsystemerne lægger op til at pladsbillet købes sammen med selve billetten. Der kan dog godt købes pladsbillet alene (fx når du har Interrail kort).