I planlægningen af en Senior Interrail tur i H C Andersens fodspor startede jeg med at tale med min mand om, hvad vi hver især ønskede en 16 dages tur Sydpå skulle rumme.
Per er 85 år og på grund af hans lidt skrantende helbred brugte jeg megen tid på planlægning af denne togrejse sydpå.
Første udfordring var at lave en rejseplan
Første udfordring var at lave en rejseplan
Det er den, som er vist herunder. Dernæst kontaktede jeg www.togrejse.dk for at købe 2 Interrail Senior Pass, nødvendige pladsbilletter og sovevognsbilletter.
Næste udfordring var at støvsuge nettet for AirBnb lejligheder https://www.airbnb.dk/ og hotelværelser tæt ved togstationerne.
Et lille fif:
For at finde hoteller tæt ved banegårde bruger jeg Google Maps: https://www.google.com/maps/
Hvor der står ”Search Google Maps” skriver jeg f.eks. ”Köln Hauptbahnhof” og straks popper hoteller op tæt ved banegården. Klikker jeg i dem, vises priser, og om der er ledige værelser de ønskede dage…
Endnu et lille fif:
Når jeg klikker mig ind på et værelse, og bestiller de ønskede dage, sørger jeg for at vælge ”Gratis Afbestilling” og ”Ingen forudbetaling nødvendig” – så er det nemt at ændre rejseplaner eller rejsedage eller finde bedre steder at bo undervejs uden at hænge på betaling for el lejlighed eller et værelse, jeg alligevel ikke vil have….
Når billetter og overnatninger er i orden, støvsuges nettet for ”Whats on” i byerne vi skal besøge, på den måde finder jeg billetter til koncerter og teater, adgang til museer, og adgang til ”Den sidste nadver” i Milano – en sjov udfordring og en sport for en Net nørd som mig…
Da alt var klappet og klart var det tid at tage ud på ”Den lange rejse i H C Andersens fodspor” og samtidig tage forskud på foråret.
Turen startede med togrejse fra Fredericia til Hamborg og med nattog til Schweiz
Turen startede 24. april med tog fra Fredericia til Hamburg. Her var to timers ventetid, for vi skulle med nattog til Zürich. Det gav god tid til at spise aftensmad, nyde et glas vin og en cappuccino i Restaurant ”Block House” over for Hamburg Hauptbahnhof.
Tidligere var det tyske nattog, vi rejste med, men de eksisterer ikke mere (lukkede i november 2014).
Nu var det et østrigsk nattog – fint nok, det var mere moderne og med kun fire personer i kupeen. Vi delte kupe med to søde unge tyskere. Der var tid til hyggesnak, før konduktoren omdannede kupeen til fire senge. Vi havde bestilt rejsen i god tid, så vi havde valgt underkøjerne. Man sover godt og trygt i toget – døren kan låses.
Der er således ikke fare for at blive bestjålet under søvnen.
Kl. 07:00 serverede konduktoren to rundstykker med smør og marmelade samt kaffe/te/chokolade, så vi var rustede til at stå af toget i Zürich.
En time efter tog vi videre med et tog til Chur, hvor vi havde lejet os ind en nat hos et ungt par via Airbnb, da vores spændende togtur hen over Alperne startede kl. 8:00, og vi først kunne være i Chur kl. 11:00.
Byen CHUR ligger i kanton Gravbünden. Chur er Schweiz´s ældste by, 585 m over havniveau. Den har været beboet i 5.000 år.
H C Andersen tegning
Før du får mine oplevelser fra en tur hen over Alperne, vil jeg fortælle om H.C. Andersens Alpe-oplevelser i 1833:
”Den 19 Sept: gik jeg over Simplon! hvilken Vei!
Dybt under mig gik Skyerne og over mig spadserede de i 3 a fire Afdelinger.
Øversr var Iis og Snee. Gletscherne saae ud som grønt Glas.
En Lavine havde revet et Stykke af Veien bort, saa vi maatte over en
gyngende Bjelkebroe;
flere Ørne fløi forbi.
Vi kjørte gjennem sprængte Klipper,
Vandfald bruste ved Vandfald og hver faldt de høiere en 20 a 30 Gange
Runde-Taarn hjemme,
see det er da noget!
Ved Isella kom vi ind i Italien;
med eet var Naturen anderledes, Luften saa mild; tæt ved Veien groede
Kastanier og Figen, deilige Børn laae paa Knæ foran de smaa Kapeller
og Druerne hang i store Klasser”
Med Bernina Expressen hen over Alperne
Med Bernina Expressen hen over Alperne fra Chur
Vi havde længe glædet os til turen over Alperne, ikke ridende på Hannibals yndlingselefant, Sarus, eller i diligence som H.C. Andersen – men med tog.
Alle pladsbilletter var købt hjemmefra, også pladsbilletten til en af verdens smukkeste togture: Bernina Express – en et sporet bane med en sporbredde pa kun 1 meter. Det er den højeste jernbane over Alperne, og det lille røde tog snoede sig blidt gennem den
bjergrige natur. Toget klatrede sindigt op til de glinsende gletsjere og sluttede efter 4 betagende timer i Tirano, Italien. En helt unik tur med de betagende alpine landskaber og kørsel gennem 55 tunneler og over 196 broer.
Vores rejsefælle var en tysk professor – en virkelig jernbaneentusiast – som havde besluttet, at han en gang i livet skulle prøve turen hen over Alperne – og det var nu.
Han var så venlig at tilbyde os de kvalitetsfotos, han tog undervejs med sit Nikon-kamera.
Turen blev som forventet en helt unik oplevelse.
Milano
Fra Tirano gik turen til Milano med lokaltog – en billedskøn tur langs den maleriske Comosø.
Regnen stod ned i stænger, da vi nåede frem. Milano Banegård var superflot, men megastor, og det var svært at finde metroen. Vi overgav os: tog en taxa til det lille studio, vi havde lejet gennem Airbnb. Det lå i Viale Piave ved metrostationen Porte Venezia.
Vi blev anbefalet at spise aftensmad i restaurant Antica Focacceria S. Francesco.
Det blev en gourmetoplevelse af de store. Siciliansk mad: involtini (ruller) af aubergine og oksekød med et velsmagende fyld af den stærke ost caciocavallo, løg, brødkrummer, rosiner og tomat. Dertil siciliansk rødvin. Til dessert de lækre cannoli med ricottacreme.
Deres gode espresso afrundede et skønt måltid.
En gang i livet må man nyde morgenmaden hos Pavé i Milano. Den var, så englene sang: friskpresset orangejuice, croissanter med hindbærsyltetøj, pain au chocolat, cappuccino, frisk frugt. Et af de søde ferieminder.
Leonardo da Vincis ”Den sidste nadver”
Et af ønskerne for Milano-besøget var at opleve Leonardo da Vincis ”Den sidste nadver” i klosteret Santa Maria delle Grazie – et enestående kunstværk på 460 x 880 cm – påbegyndt i 1495 og afsluttet i 1498.
Det er malet på en tør væg (al secco) i stedet for på våd kalk og skildrer det øjeblik, hvor Jesus forkynder, at en af hans tolv disciple vil forråde ham. Tårerne piblede frem ved synet af dette mesterværk. Det er absolut nødvendigt at bestille billet hjemmefra.
Milano domkirke stod næst på programmet, men da vi ikke havde bestilt adgang hjemmefra, var der to timers kø for at komme ind, så vi nøjedes med at nyde synet udefra – det var OK, vi havde oplevet domkirke og påskeprocessioner i Milano tidligere.
Et tredje ønske var at se Pinacoteca di Brera, et kunstmuseum med en stor samling religiøs kunst og kendte og ukendte malerier fra mange lande. En fin oplevelse.
Vi udforskede også ”Navigli”, Milanos hyggelige kanalkvarter, i dag et gå-i-byen-sted med masser af barer, restauranter og spillesteder.
Videre sydpå
FRECCIAROSSA – 300 km/t
Efter to dage i Milano fortsatte turen til Firenze med det røde højhastighedstog
Frecciarossa – en sjov oplevelse med lækre sæder, en stor bar og en hastighed på 300 km i timen. Det var nemt at bestille en billet til højhastighedstoget på banegården i Milano – den indgik naturligvis ikke i Interrail-billetten.
Man mødte bare op ved skranken på Milano Centrale – helst dagen før. De taler godt engelsk.
I Firenze skiftede vi til lokaltoget til Montecatini Terme, da vi skulle med lokaltog til Montecatini for at prøve de termiske bade og spise på en af Italiens bedste gourmetrestauranter.
Montecatini terme
Enoteca Giovanni
Siden romertiden har man udnyttet det termiske vand i Montecatini Terme. Jeg er vild med disse termiske bade. Min mand Per ville hellere nyde en god bog og en kold drink i lænestolen på hotellet, så jeg pakkede badedragt og håndklæde og stressede af et par timer i det afslappende termiske vand.
Præmien for sin tålmodighed fik Per om aftenen – vi fik på Enoteca Giovanni det bedste gourmetmåltid, vi nogensinde har smagt.
Vi har på italiensk lært at sige: ”Una porzione da dividere in due per favore” (Må vi bede om én portion på to tallerkner?)
Derfor fik vi plads til flere af de mange spændende retter – serveret indbydende og i små portioner. Vores tjener kunne godt lide at spøge med os og forkælede os med mange ekstra smagsprøver og grappa.
Kommer du på de kanter, må du besøge denne fantastiske gourmetrestaurant.
Firenze
Michelangelos David
Vi havde lyst til at hilse på den ægte David på Galleria dell’Accademia, der rummer en stor samling Michelangelo-statuer inkl. den oprindelige David. Det var en megastor oplevelse at se David, så stor, så jeg om aftenen i vores smukke lejlighed måtte fritskrabe David og lave en Firenze-collage.
Vi havde desværre ikke hjemmefra bestilt bord på vores yndlingsrestaurant ”Osteria Cinghiale Bianco” (Det Hvide Vildsvin), så der var optaget alle de dage, vi var i Firenze. Men vi fandt mange andre spændende restauranter.
Største oplevelse i Firenze var en koncert med ”Orchestra da Camera Fiorentina” i en tidligere kirke ved Ponte Vecchio. En fin oplevelse med både sopran og tenor og byens berømte dirigent Guiseppe Lanzetta med sit veloplagte orkester.
Rom
Kirken San Clemente
Efter et par gode dage i Firenze gik turen med bumletog til Rom.
Det var vores 4. tur til Rom, så det var ikke Peterskirken, Vatikanet og Det Sixtinske Kapel, vi skulle opleve. Det var området Monti, vi ville udforske. Et område, H.C. Andersen beskriver så smukt:
”Ovenfor den spanske Trappe have vi Kirken Trinita dei Monti; hver
Søndag Morgen strømmer en Skare Fremmede her hen, de ville hore
Søstrene synge og musicere. Den blinde Tigger holder med sin Ryg det
tunge Dør-Forhæng i Veiret, for at Mængden des lettere kan træde ind,
han rasler med sin Blikbøsse, Ingen synes at bemarke det, thi allerede
lyder Sangen af de bløde Qvindestemmer, den synes at være Englenes
Graad opløst i Harmonier. Ingen aandsmager Prædiken forstyrrer her
Andagten, Tanken hæver sig paa Toner til Gud.”
Ankommet til Rom 1. april 1846 udbryder H.C. Andersen med glæde i stemmen: “Jeg er i Rom – tredie Gang i Rom! Ja, jeg er et Lykkens Barn!”
Jeg føler mig også som et Lykkens Barn – 4. gang i Rom – ikke ført hertil efter en anstrengende rejse med diligence, skib og langsomme spruttende damptog, men med moderne eldrevne tog.
Vi boede i et kloster hos venlige nonner i Monti – et tidligere arbejderkvarter – nu et kvarter for lærere, kunstnere og akademikere.
Her var liv og glade dage med mange gode restauranter og specialbutikker med delikatesser fra forskellige egne i Italien.
Et must for mig var et tredjegangsbesøg i kirken San Clemente, en af de ældste og mest spændende kirker i Rom. Den er så interessant, fordi der ligger to kirker oven pa hinanden, den nederste fra det 4. århundrede med smukke fresker fra det 9.-11. århundrede.
Tempel for den persiske gud Mithras
Den øverste og nuværende kirke er fra det 12. århundrede.
Allernederst er der et tempel for den persiske gud Mithras, som dyrkedes i Rom fra omkring ar 67 f.Kr. indtil det 4. århundrede, hvor kristendommen kom til Rom. Spændende at opleve fortiden i dette dybe underjordiske tempel.
I H.C. Andersens fodspor i Rom
Endnu en kirke måtte vi opleve pa denne interrailtur i H.C. Andersens fodspor:
”En tredie Kirke vi gaae til, Santa Maria degli Angeli, findes midt i Ruinerne af Deocletians Bade; disse see ud, som vare de en Deel af Byens gamle Mure; de indtage en betydelig Plads. Et Parti synes at tjene som Hømagasin, et andet er forvandlet til et stort Hospitie; tat op til dette, til en Række sønderbrudte Buer og revnede Mure, sees en Indgang, som til et Capel, man træder ind og staaer i een af Roms største og smukkeste Kirker.”
Santa Maria degli Angeli
Vi besøgte derfor den betagende kirke og læste beretningen, om hvorfor Santa Maria degli Angeli skulle opføres i Rom:
En præst i renæssancen fandt et imponerende freskomaleri med de syv ærkeengle under noget puds i en lille kirke i Palermo. Senere så han i en drøm en kirke med freskomaleriet indbygget i termerne i Rom. Han rejste derfor til Rom og overbeviste paven om, at der skulle opføres en kirke på stedet, hvor Diocletian havde opført de kolossale termer under umenneskelige kår for tusindvis af slaver.
Michelangelo indrettede disse storslåede rum til kirke i 1563.
De mest bemærkelsesværdige kunstværker i kirken er en fresko af St. Sebastians martyrium af Domenichino og en kæmpe statue af St. Bruno udført af Jean-Antoine Houdon.
I sakristiet er der en fin lille udstilling, der viser Michelangelos oprindelige plan. Kirkens fulde navne er Santa Maria degli Angeli e dei Martiri, da den er indviet til både Maria og de martyrer, der døde under opførelsen af Diocletians Bade.
H C Andersens Antico Caffe Greco
Teatro dell’Opera
I det fine gamle Teatro dell’Opera oplevede vi en spændende opera ”Andre Chenier”. Der blev talt og sunget på italiensk, men der var et bånd over scenen, hvor der løb engelske tekster, det var derfor let at følge med i stykket. Jeg havde dog aftenen før læst om handlingen på nettet.
Cafeer og barer
Da vi hjemmefra havde været enige i, at det var en slow travel-tur, vi skulle på, slappede vi meget af og nød de mange indbydende barer og cafeer – det bedste besøg var på H.C. Andersens yndlingscafe Antico Caffe Greco, Via Condotti nr. 86, tæt ved Den Spanske Trappe, hvor vi fik en veltillavet kop cappuccino og lækre kager.
Det var sjovt at være i Antico Caffe Greco – cafeen, hvor H.C. Andersen næsten dagligt mødtes med andre kunstnere under Rom-opholdet. Et synligt bevis herfor er et indrammet brev fra H.C. Andersen ophængt på væggen.
Det var som en sommer derhjemme – 24 grader – og solskin fra morgen til aften, så vi fortærede mange af Roms guddommelige is og gik dejlige ture i området ved blomstermarkedet Campo de’ Fiori og i det jødiske kvarter, hvor vi nød de varme aftner med velsmagende mad i små rare restauranter i Monti-kvarteret.
Romopholdet sluttede med en imponerende Caravaggio-særudstilling.
Wien
“KRISTUS TANDPINE”
Fresker og epitafier på Stephans Doms ydre mur
Tid til nye eventyr:
Med nattoget fra Rom ankom vi til Wien lørdag morgen.
Jeg medbringer altid ørepropper til medrejsende – jeg snorker som et gammelt damplokomotiv.
Det var dejligt at stå tidligt op og nyde den østrigske natur fra togvinduet.
Efter at have indtaget vores wienerbolig lejet gennem Airbnb, udforskede vi det kæmpestore loppemarked Naschmarkt Flohmarkt, hvor man kan købe alt mellem himmel og jord til små penge. Her er også frugt- og grønthandlere, små delikatesseboder og mange gode restauranter.
Lejligheden var en elegant gammel højloftet lejlighed midt i byen, tæt ved metroen. Ejerne var på ferie i Barcelona, så vi kunne frit boltre os i hele lejligheden.
De tre dage i Wien gik med at slentre rundt i den skønne by, besøge Mozarts hus, besøge Albertine-museet med en stor Egon Schiele-udstilling og besøge Stephans Dom og gå rundt i de uhyggelige katakomber under kirken.
WIENNA MOZART ORKESTER
Et besøg pa det megastore Leopold-museum med en spændende Gustav Klimt-udstilling blev det også plads til i vores ”Rejseprogram Wien”.
Den største oplevelse i Wien var at opleve Vienna Mozart Orchestra i Goldene Saal i Musikverein. Billetterne var købt hjemmefra.
Vi havde ladet kronerne rulle og købt nogle dyre billetter tæt pa orkestret. Det var en stor oplevelse at se og høre de eminent dygtige musikere, klædt i tøj og spillende på instrumenter fra Mozarts tid.
Café Sacher og Albertine Museum i Wien
Jeg kan ikke sige Wien uden at få lyst til et stykke Sachertorte — en himmerigsmundfuld — så vi matte besøge Cafe Sacher.
Der var kø uden for cafeen, men det tog ”kun” femten minutter, før vi kunne få et bord.
Sachertorte er et stykke meget lækker chokoladekage med abrikossyltetøj og en supervelsmagende mørk chokoladeglasering. UHM.
Vi havde også lyst til at smage den sjove østrigske kaffe: ”melange” bestående af en del stærk kaffe, en del varm mælk, og på toppen pisket fløde. Lidt specielt!
Snart var rejsen slut
Den smukke Wien Hauptbahnhof
En 16 dages Interrail Senior-tur sang på sidste vers. Det havde været festlige og indholdsrige dage fyldt med eventyr, gourmetmad, koncerter, spændende udstillinger, varme venlige mennesker, enestående natur, en unik teaterforestilling og en sprudlende Mozart-koncert.
Det var lidt sørgmodigt at udfylde vores ”Travel Diary” for sidste gang. Vi havde været meget omhyggelige med undervejs at udfylde den for hver togtur for ikke at få bøder …
Kl. 20:39 tog vi afsked med den vidunderlige by Wien og med banegården med de spændende butikker og det fine venteområde med gode siddepladser for udmattede Interrail-seniorer. Vi skulle nu på den sidste del af rejsen med nattog til Hamborg efterfulgt af en kort tur med DSB hjem til Jylland.
Lidt trætte og meget glade kunne vi efter hjemkomsten sidde og slikke solskin i haven og tænke tilbage på en utrolig dejlig tur.
Vi tænker ofte pa Knud Rasmussens kloge ord:
”Eventyret venter den, som forstår at gribe det.”
Snart må vi igen på nye togrejse eventyr …