Byen blev bombet ganske meget under 2. Verdenskrig. Få steder i bymidten er dog bevaret, det er borgen, et par kirker og store dele af ringmuren også. Alligevel er byen genopbygget med gadeforløb fra før bombningen med små gyder og skønne kvarterer omkring floden, der slynger sig gennem byen.
Nürnberg har effektiv kollektiv tansport. Regionaltog, S-tog (lidt metroagtig), moderne sporvogne og busser.
Køkkenet er meget varieret. Lige fra klassisk bayersk kød-tungt til raffineret vegetarisk.
Udsigt fra den fine træbro Henkersteg over floden Pegnitz i Nürnbergs gamle bydel.
Du kan udforske hele midtbyen i Nürnberg indenfor borgmuren til fods. Kun i Sydbyen er der et par S/metro stationer (U-bahn), ellers foregår færdslen til fods eller på cykel. Biler er der ikke mange af.
Gå ikke glip af det meget menneskevenlige nybyggeri i kvarteret mellem Weisser Turm og Henkersteg broen. Man fornemmer at der er plads til forskelligartede boligmiljøer og plads til at beboerne har sat deres præg på bybilledet.
Ad stejle gader kommer du op på borgen. Bare udsigten er værd at gå efter. Tænke sig at byen var bombet sønder og sammen ved freden i 1945. Det er svært at forestille sig, når man nu ser de fine røde tage og de markant mange træer i byen.
Byens attraktioner
Byen er – som nævnt – præget af Nazi-tiden. Det har ikke været let for bystyret at forholde sig til. Minderne er jo ikke rare, men nu har man ligesom lært at leve med at man næsten ikke kan sige Nürnberg uden også at sige Nazi-stormøder og retsopgøret efter 2. Verdenskrig.
Hvor Hitler holdt taler. En ensom turistbus passerer netop da en tordenbyge har lagt 30’ernes paradeplads øde.
Helt særligt er det at booke plads på rundvisning i det store område omkring den ikke færdigbyggede kongresbygning, ved den store gade og til paradeområdet Zeppelinfeld.
Det tredje rige var præget af storladen arkitektur og masseoptræden. Intet andet sted i Verden bærer disse præg tydeligere end dette grønne område syd for Nürnberg centrum. Tag sporvognen herud, vær med på guidet tur (ret lang), og brug tid på museet efter turen (altså først gå-tur og så museum). Museet har udstillinger i midlertidige omgivelser, der bygges et nyt.
Det mærkes tydeligt på rundviseren, at dette ikke er en glatpoleret præsentation. De frivillige har i årenes løb kæmpet for at få lov til at fortælle historien i de autentiske omgivelser. Nu er de blevet anerkendt, men forvent en dramatisk fortælling og fantastiske photo-opportunities. Bagefter – hvis vejret tillader det – så er der open-air kromiljø ved søen, hvor sporvognen drejer ind foran museet.
Sal 600 i Nürnbergs Justitspalæ er stedet, hvor topnazisterne i 1945 blev stillet for retten.
Delstatens justitspalæ ligger der ganske uforandret den dag i dag. Det var en summende bikube at tilfangetagne topnazister, internationale jurister og omfattende sikkerhedsforanstaltninger dengang i 1945, da de store processer mod topnazisterne fandt sted.
De allierede ønskede hurtigt at afdække historien i al offentlighed. Og at retssagerne skulle afsluttes og helst med hårde domme. Det skete så også. Trods topfolkenes ynkværdige forsøg på at dække sig ind under at “de handlede efter ordre”, så stod det dengang klart, at de bestemt godt vidste, hvad de havde haft gang i.
Museet rummer en klassisk afdeling med genstande, plancher og videoer. Og så sal 600, der godt nok er tilbageført til den stand, den havde før postyret i 1945. Der er lejlighedsvis et multimedieshow i salen, der ganske vist skuffer lidt.
Mest interessant kan være, hvis du er i museet, mens der er rundvisning for tysk gymnasieungdom. Lyt med og hør hvordan de dygtige formidlere fortæller historien om de unges bedsteforældres og oldeforældres Tyskland.
Dette fantastiske lokomotiv “Adler” er ikke originalt, men en kopi. Ligesom Danmarks Jernbanemuseum har en kopi af “Odin”, det første danske lokomotiv.
Trods en omfattende brand i 2005, så står DB-museet flot i dag og er en af byens store attraktioner.
Samlingerne rummer fx det genopbyggede lokomotiv fra 1835 “Adler” og en masse andre originale vogne og lokomotiver.
I lyset af byens historiske betydning er udstillingerne om jernbanernes betydning i Hitler-Tyskland meget interessante. Det kan godt være at Hitler så folkevognen (“boblen”) for sig som en vision sammen med motorveje, men 3. Riges store styrke industrielt og militært byggede på de stærke jernbaner.
I sagens natur er det et meget børnevenligt sted at komme. Der er ovenpå også et særligt børneafsnit, der af sin art er ganske udmærket.