Start med at tale med din familie eller dine rejsevenner om hvorhen I har lyst til at tage og hvad I ønsker at opleve undervejs. Er det en rundrejse eller er der en slutdestination?
I indlægget ”Interrail for begyndere” kan du hente de praktiske oplysninger.
I indlæggene samlet under “Børn med tog” kan du hente yderligere inspiration.
Sådan ruller et nattog ind på perronen. Den blå farve er udbredt rundt om i Europa som “nattogs-farven”.
“Comfort” sovevogn set indefra i det nye NightJet. Til højre er eget toilet og bad.
- Download Google Maps
der findes til iPhone, Android og til din computer.
Her kan du få vist dine ruter. Start med at lav en skitse af rejseplanen og markér de steder, byer og oplevelser du ønsker at udforske.
- Download Rail Planner appen
Her kan du lægge dit eget rejseprogram ind og dagligt følge med i afgange, aflysninger, osv. Se nærmere. - Pladsreservationer
I Rail Planner appen kan du se hvilke tog der kræver pladsreservation. Se her.
Se priser på pladsreservationer
Der skal lægges penge til side til pladsreservationer. De behøver ikke at være så billige. Og der er forskel på priser, for skal man betale for hvert tog, eller er flere tog i sammenhæng kun én pladsreservation?
Togrejse.dk har en oversigt over priser i danske kroner. PS! De forhandler KUN pladser hvis Interrailpasset er købt hos Togrejse.dk
Køb Rail Map Europe
der viser dig alle togstrækninger i Europa incl. smukke ture m.m. Find det hér.
NIGHT JET
Indlæg en tur med et nattog i din rejseplan. Læs under de enkelte lande her på Udlandstog.dk hvilke forbindelser, der findes. Eller hent endda inspiration til mange andre nattog end østrigske NightJet ved at se på det Europæiske kort over nattog. Nattog er et helt kapitel for sig og kan føre dig alle mulige spændende steder hen.
Den nye generation nattog
Fotos ved siden af med indtryk fra den nye generation nattog, som NightJet er ved at introducere i Europa. Allerede nu fra Hamborg til Innsbruck og Wien. Det kan give inspiration til hvor man kunne komme forbi på Interrail for at opleve virkelig komfort i sin nattogs oplevelse. Se de østrigske baners egen omtale af de nye tog.
Estación Madrid – Puerta de Atocha
De nødvendige ting til turen
Der er ting på din interrail tur som er absolut nødvendige. Det kan være dit pas, identitetskort, Visa-kort, vigtige papirer, nogle € eller det lands sedler og mønter du får brug for.
Husk altid at opbevare dine vigtigste ting sikkert og forsvarligt. Det kan være en fornuftig idé at opbevare dine kreditkort og kontanter flere steder, så du ikke mister alt, hvis du skulle tabe eller få stjålet din pung.
Bliver nogle af dine vigtige ting væk, kan vi anbefale en lille GPS tracker, så du let kan finde dine ejendele igen.
Rejseforsikring og Det blå sygesikringsbevis
Det gule sygesikringskort gælder som udgangspunkt kun i Danmark, så du skal derfor have det blå EU sygesikringskort med. Har du ikke et blåt sygesikringskort, kan du bestille det på borger.dk Evt. også forsikringskort eller app som bevis for din rejseforsikring.
En Rejseforsikring er absolut nødvendig.
De fleste forsikringsselskaber tilbyder dig en rejseforsikring, og har en app tilknyttet som bevis for din rejseforsikring
Rejs med rygsæk – ikke med kuffert
At trække en tung kuffert rundt på et Interrail-eventyr er ikke sjovt. En god idé er udover rygsækken at medbringe en mindre dagsrygsæk eller en lille skuldertaske, der kan rumme dine værdigenstande, når du er på toget.
Min gennem mange år elskede Ospray rygsæk/kuffert var dyr, men absolut en god investering….
Er den for tung som rygsæk, piller du blot ryg-stativet ud og bruger denne plads til bøger, snavset tøj m.m.
Nogle rygsække rummer også en dagrygsæk, som f.eks. ”Vango Quest 65”
Andre gode ting at have med
En kodehængelås til din rygsæk er uundværlig
En god lommekniv, en plastiktallerken og et bestiksæt er gode at have med.
Hvad skal du medbringe i toget
En genanvendelig vandflaske er vigtig – også frugt, snacks og lidt slik.
Medbring en god bog eller benyt dig af høretelefoner + lydbøger eller e-bøger på din smartphone.
Husk en ”power stone” da ikke alle tog har stikkontakter.
Har du børn med, så hav børnebøger, blade, tegnegrej og spil med.
Er du lidt kuldskær, så medbring en sweater eller et let tæppe.
Oplevelser undervejs
Fald i snak med dine medpassagerer og tal med de lokale i de byer du besøger. Ofte er det her gode rejseminder opstår.
Vær spontan
En af de store fordele ved Interrail er fleksibiliteten i din rejse. Alt behøves ikke være planlagt på forhånd – dine spontane beslutninger giver stor frihed i din udforskning af Europa.