Med dagtog til og fra Polen
Med toget over Berlin
Den klassiske rute går over Berlin – rejsetiden er cirka 14 timer til Warszawa og 15 timer til Krakow.
Ruterne her er valgt, så der er god skiftetid i både Hamborg og Berlin – der er muligt at tage senere afsted fra Danmark, men så er der risiko for ikke at nå dagens sidste tog, hvis der opstår forsinkelser. Sørg for at købe en sammenhængende billet.
Sådan henter du information og køber din billet til denne forbindelse
- En standart billet er fin, hvis du blot skal tur-retur til Polen, samt rejse lidt rundt i landet.
- Interrail kort: Skal du rejse videre rundt i Europa KAN et Interrail kort måske være en fordel – primært hvis din rejse går gennem Tyskland og Østrig. Skal du blot rejse videre rundt i Polen eller andre centraleuropæiske lande, er billetterne typisk så billige at et Interrail kort ikke kan betale sig.
Læs mere: Interrail kort, variationer og priser
Rejsen bookes nemmest online via bahn.de
Søg blot rejsen frem med den ønskede afgangs- og ankomst station – så får du en sammenhængende billet.
Vær obs på at søgemaskinen i mange tilfælde vil anbefale en forbindelse med kortere skiftetid end i forslaget her. Det kan du fint gøre, hvis du er frisk på det – mister du forbindelsen kan du bare tage det næste tog. En del ønsker dog længere skiftetid, for at have ro på rejsen. For at få forslagene til Krakow frem, kan det være nødvendigt at du går ind i indstillinger for turen, og tilføjer et stopover. Sæt det til Hamborg Hbf. og fx 1 time – så burde forslaget fra denne rejseplan komme frem.
- tjekket om du hellere skal bruge Interrail,
- er sikker på at ombookings / tilbagebetalings vilkårene er sammenlignelige
- og har husket at inkludere pladsbilletter i det tilbud, du har fundet.
- Så køber du dine billetter.
Med færge til og fra Polen
Sejl til Polen og tag toget videre
Specielt fra Sjælland kan det overvejes at sejle til Polen – der afgår dagligt færger fra Ystad til Swinoujscie, hvorfra der er gode togforbindelser til resten af Polen.
Færger er ofte udskældt som CO2-tunge og ubekvemme. Men som landgangspassager er CO2-regnskabet fint og færgerne tilbyder god komfort og om natten kahytter i forskellige prisklasser. På færgen til Polen er du allerede halvt i Polen, det er meget charmerende!
Sådan henter du information og køber din billet til denne forbindelse
- En standart billet er fin, hvis du blot skal tur-retur til Polen, samt rejse lidt rundt i landet. Færgerne er IKKE med på Interrail kortet.
- Interrail kort: Skal du rejse videre rundt i Europa KAN et Interrail kort måske være en fordel – primært hvis din rejse går gennem Tyskland og Østrig. Skal du blot rejse videre rundt i Polen eller andre centraleuropæiske lande, er billetterne typisk så billige at et Interrail kort ikke kan betale sig.
Læs mere: Interrail kort, variationer og priser
Skånetrafikken har en App, der er let at bruge, og som kan udstede billetter fra stationer i Københavnsområdet til Ystad.
For færgerne gælder, at du via Directferries.com finder din færge og køber billet hos det valgte selskab.
Polen er et både nemt og billigt land at rejse rundt i med tog. Den største og vigtigste operatør er PKP Intercity. De sælger billetter både via billetkontorer, deres hjemmeside, samt via en app.
Bemærk at PKP Intercity billetter typisk først frigives 30 dage før. Det står på PKP’s hjemmeside, når du har fundet forbindelsen, hvilken dato de frigives.
Den bedste ruteplanlægger for tog i Polen kan findes på denne hjemmeside. Download gerne Portal Pasazera-appen, som altid giver opdateret information om forsinkelser, skift/overgange og lignende.
Budget rute til Polen
Hvis budgettet er lidt stramt – eller du bare gerne vil spare penge på transport, så findes der en alternativ rute gennem Tyskland, der gør at du kan komme til Polen meget billigt. Den tager lidt længere tid, men til gengæld har du mulighed for at stå af toget og opleve et par spændende tyske byer på vejen.
Læs her hvordan I som familie eller vennegruppe kan komme endda meget billigt til Szczecin i det nordlige Polen. Byen i sig selv er spændende, men der afgår også hver aften flere nattog herfra, bl.a. til Warszawa og Krakow, og i højsæsonen (både sommer og vinter) også direkte nattog til Zakopane helt nede i det sydlige Polen.
Tricket er at udnytte en kombination af forskellige billetter, og så i Tyskland kun at rejse med regionale tog. Disse tog er af en fin standard, men turen tager lidt længere tid.
Start med at finde nogle billige DSB Orange billetter fra hvor I nu bor og til Flensburg – find dem på dsb.dk Kan du ikke finde Orange billetter til Flensburg, så prøv med Padborg i stedet – her er der typisk altid Orange billetter til. Billetten Padborg-Flensburg koster blot 28 kr. og kan nemt købes enten online i DSB App.
Fra Flensburg kan I rejse hele vejen til den polske grænse på en såkaldt Schleswig-Holstein-Ticket. Denne billet koster 29 € for 1 voksen, og derefter blot 6 € for hver ekstra voksen op til 5 i alt. Der kan tages optil 3 gratis børn (6-14 år) med på billetten, uanset hvor mange voksne man køber til. Børn under 6 år rejser altid gratis i Tyskland sammen med en voksen.
Billetten kan købe online på dette link, eller i Deutsche Bahns rigtige gode app DB Navigator. På hverdage gælder billetten først fra kl. 09:00, mens den i weekenden gælder hele dagen. Med billetten må I rejse med alle regionaltog i hele Schleswig-Holstein, Hamburg og Mecklenburg-Vorpommern hele dagen indtil næste dag kl. 03 – det er altså muligt at stå af undervejs og fx opleve Lübeck eller en anden spændende by.
Billetten gælder helt til Grambow (grænsestation til Polen), og det sidste stykke indtil Szczecin kan tilkøbes for 2,50 € for voksne og 1 € for børn. Dette tillæg kan ikke købes online, men i alle billetautomater, eller blot ved personalet i toget (kontant eller med betalingskort). Personalet kommer gennem toget, og det koster ikke ekstra at købe det direkte ved dem.
Der er masser af regionale tog man kan vælge imellem, og rent tidsmæssigt kan det godt betale sig at køre udenom Hamborg. Har du appen DB Navigator, kan du indstille den til kun at foreslå regionaltog – og vælger du så fra Flensburg til Grambow, kommer den også op med denne specielle pris på de afgange (efter kl. 09 på hverdage), hvor billetten er gyldig. Et bud på en hurtig rute er herunder, men som sagt overvej at gøre stop undervejs.
Et bud på en hurtig rute er herunder, men som sagt overvej at gøre stop undervejs.
Sådan henter du information og køber din billet til denne forbindelse
Billet fra din egen station i Danmark og til Flensburg køber du nemmest på dsb.dk eller i DSB App.
Er der ikke nogle billige Orange billetter til Flensburg, så prøv at søge til Padborg. Strækningen Padborg-Flensburg kan derefter købes som en alm. billet til blot 28 kr. pr. voksen – denne kan også købes på dsb.dk eller i DSB App.
Tilsvarende gælder for billetten retur.
Her rejser I på en Schleswig-Holstein-Ticket – den købes nemt på bahn.de
Udfyld antal rejsende, og sæt Transportmiddel til “Kun nærtrafik” (se billede). Fra-station skal være “Flensburg” og til-station skal være “Grambow”
På de afgange (hverdage efter kl. 09:00) hvor billetten er gyldig, kommer den specielle pris frem, og I kan vælge billetten. Bemærk at uanset hvilke afgang I har valgt ved søgning, gælder billetten hele dagen, og kan bruges på alle de tilladte tog, uafhængigt af hvad I har søgt frem.
Billetten kan også købes i appen DB Navigator – brug samme fremgangsmåde som ovenfor.
Tilsvarende gælder for billetten retur.
Billet mellem Grambow (ved den tysk/polske grænse) og Szczecin købes nemmest ved personalet i toget. I 2023 tog de både med kontanter € og kort.
Billetten kan ikke købes online – men det er muligt at købe den i alle DB billetautomater, bare søg på strækningen og den kommer frem som et tilbud. Det er ikke muligt at købe den i de polske billetautomater i Szczecin – men som skrevet købes den nemt ved personalet i toget.
Tilsvarende gælder for billetten retur.
Med nattog i Polen
Hver aften kører der mange nattog rundt på kryds og tværs af Polen, for at forbinde det store land. Det er oplagt at tage nattoget hvis du skal fra nord til syd i Polen – togene er af fin kvalitet, så du kan få en god nats søvn, for et billig penge. Der er både sidde-, ligge- og sovevogne med de polske nattog – og de kan alle nemt bookes online hos PKP InterCity som kører dem.
Ligge- og sovevogne kommer med sengetøj, og der kan købes kaffe og andre snacks ombord. Enkelte nattog har også spisevogn med der er åbent hele natten.
En liggeplads koster blot 59 zl (under 100 DKK), og en soveplads fås fra 79 zl for en plads i kupe med 3 personer. En sovevogn for kun to personer, koster 159 zl pr. person. Hertil kommer naturligvis selve billetten for strækningen.
At rejse rundt i Polen
Den største og vigtigste togoperatør i Polen er PKP Intercity. De sælger billetter både via billetkontorer, deres hjemmeside, samt via en app.
Bemærk at PKP Intercity billetter typisk først frigives 30 dage før. Det står på PKP’s hjemmeside, når du har fundet forbindelsen, hvilken dato de frigives.
Vælger du at købe via et billetkontor, så vær opmærksom på at ældre polakker ikke altid taler engelsk, og at en del polske bynavne udtales meget anderledes end de staves. Medbring derfor et stykke papir – eller brug din telefon – til at vise hvortil du gerne vil rejse.
Den bedste ruteplanlægger for tog i Polen kan findes på denne hjemmeside. Download gerne Portal Pasazera-appen, som altid giver opdateret information om forsinkelser, skift/overgange og lignende. Der er en uafhængig og populær App, der hedder Koleo, som er nem at bruge og giver dig som køber de informationer, du har brug for under rejsen – også mellem flere tog-operatører i Polen. Se deres hjemmeside.
Andre destinationer i Polen
Der er rigtig mange spændende steder hvortil toget kører – her er kun et lille udpluk:
Gdansk, med sin flotte gamle havn, og charmerende bymidte. Store museer om både 2. verdenskrig og opstanden mod det kommunistiske styre.
Szczecin, spændende by med stor havn, marina og en gammel borg.
Torun, meget velbevaret gammel gotisk bymidte – fødeby for Nicolaus Copernicus.
Wroclaw, flot gammel historisk by med masser af broer, da byen er fordelt over 12 øer.
Zakopane, Polens vinterhovedstad – men er også flot om sommeren, med de høje Tatra Bjerge, som er perfekte til en vandretur. Cirka 2,5 time fra Krakow med de hurtigste tog – de langsomme tager næsten 4 timer med stop på 48 mindre stationer på vejen…